Forløb hos Stresshouse


Hvert forløb hos Stresshouse er individuelt. Det tilpasses dine behov, din stresstilstand og din situation.


Første gang, vi mødes, taler vi om din stress og din situation, og jeg forsøger at få et overblik over dit stressniveau, og vil sammen med dig prøve at lave en plan for det videre forløb og de kommende sessioner. Hvilke ting, vi skal arbejde med i det følgende forløb afhænger helt af din stresstilstand og din situation.


Hvis du er voldsomt ramt af stress, vil jeg formodentligt foreslå, at du kommer forbi din læge, som kan vurdere, hvorvidt du skal sygemeldes, hvis du ikke allerede er blevet det. Som coach har jeg ikke mulighed for at sygemelde dig. Det er kun din læge, som kan gøre det.


Forhåbentligt får du det hurtigt bedre gennem forløbet hos Stresshouse, og finder en vej til genoprettelse af fysisk, mental og følelsesmæssig balance. Mit mål er, at du skal føle dig holdt i hånden gennem hele forløbet med støtte, anerkendelse og vidensdeling, at stressorerne er blevet neutraliseret, og der opnås en ny varig tilstand med en mere enkel struktur og plan for hverdagen og livet.


Det er IKKE mit mål, at du nødvendigvis skal tilbage til samme situation (‘samme 100 %’) som før du blev ramt af stress. Målet er - sammen med dig - at finde en ny varig tilstand, hvor du føler dig i stand til - på en ny måde - at styre følelser, tanker, behov og værdier som kusk i dit eget liv.


Jeg vil efterfølgende tilbyde opfølgning, så du får en følelse af ikke at blive sluppet helt.